Capoeira i dag

Først i 1937 blev capoeira gjort lovlig, som led i at den blev gjort til en nationalsport/kunst.
Capoeira har to udtryksformer: Capoeira angola og capoeira regional.

Capoeira angola blev grundlagt af Mestre Pastinha. Capoeira angola kaldes ofte for den traditionelle form for capoeira, da det er den der ligger tættest på den form for capoeira, som slaverne udøvede.

Capoeira regional blev grundlagt af Mestre Bimba, som samtidig var den første der åbnede et såkaldt capoeira akademi. Dette lagde grunden for udbredelsen af capoeira, som kunne trænes i akademier. Mestre Bimba tilførte capoeira nye spark, teknikker og ’toques’ (berimbau’ens rytme), som gjorde denne form for capoeira til det der måske kan kaldes, den moderne form for capoeira.

Det er dog vanskeligt at trække en skarp linie mellem hvad der er angola, og hvad der er regional, da de i høj grad benytter sig af mange af de samme teknikker. Men som en pejlesnor kan man sige at angola ofte foregår i et langsommere tempo, hvor sparkene ikke når over mavehøjde, hvorimod regional ofte spilles i et hurtigere tempo, med flere store og højtsvævende spark.

Capoeira spiller i dag fortsat en vigtig rolle i Brasilien, og er gået fra at være en del af kampen om overlevelse til i dag at være en livs-filosofi. Således findes der utallige grupper rundt om i landet, og akademier etc. Hvor capoeira dyrkes på lige fod med andre former for sport. Derudover ses capoeira også i gadebilledet, når der afholdes ’roda de rua’ (gade capoeira). Capoeiraen er samtidig blevet et af de betydeligste kendetegn på den brasilianske kultur.